HOLISTISK TERAPEUT-UDDANNELSE

Lyt/se denne lille video, hvor Susanne præsenterer uddannelsen kort.

Hold 1 starter sidste we i sep. 2019 og kører 1 weekend pr. måned.
Læs denne
brochure og få alle datoer, pensumplan m.m.

Hold 2 starter okt. 2019 og kører hver 2. onsdag.
Læs denne
brochure og få alle datoer, pensumplan m.m.
Brochure for onsdagsholdet

Der afholdes informationsmøder på Casu, Ledreborg Allé 2b, 4320 Lejre disse dage:
d. 15/8-19 kl. 19-20
d. 24/8-19 kl. 14-15
eller du kan mødes med Susanne Løfgren 1 time efter aftale
For tilmelding eller information skriv til Susanne på mail@casu.dk

 
 

 
 

Baggrunden for den Holistiske Terapeut uddannelse er, at Casu har været zoneterapeutskole siden 1990, og har udbudt Den Internationale Bachterapeut uddannelse siden 1996.
Gennem årene har jeg udviklet en helhedsorienteret terapiform, hvor man arbejder med alle personlighedens 4 legemer (det fysiske, livsenergien (Qi), emotioner og overbevisninger/tankeformer). Man nærer alle disse legemer gennem kontakt til sit intuitive plan, og behandlingen er effektiv både overfor fysiske og psykisk ubalance.
Denne metode giver jeg nu videre i den nye uddannelse.

Hvad lærer du?

Det er både en fysisk behandlingsmetode med zoneterapi som redskab, et meridianlære-kursus hvor man lærer om Qi-energi, en fuldendt Bachterapeut-uddannelse, en ny healer-uddannelse, og et personligt og spirituelt udviklings-kursus.
Med denne uddannelse kan du arbejde holistisk med både krop og sind.

Du bliver først og fremmest Samtale-terapeut og Bachterapeut. Din titel vil være Holistisk Terapeut, en som arbejder ud fra et holistisk menneskesyn.


 

I 2019 starter 2 hold:

  • Hold 1 // Sep. 2019 // 1 weekend pr. mdr. kl. 10-17
    Se pensumplan og pris i brochuren.

  • Hold 2 // Okt. 2019 // Hver anden onsdag kl. 10-17
    Samme pensum som weekendhold. Læs brochuren
    Er du interesseret, kan du kontakte arrangør og underviser Susanne


 

Sted

Vi er heldige at bo smukt i et af Ledreborg Slots huse i 4320 Lejre.
Skolens lokaler er små, hyggelige, og det fredede hus emmer af historie.
Der er fri adgang til slotspark og skov.
Kørselsvejledning fremsendes ved tilmelding.

 

 

Tilmelding

Du tilmelder dig uddannelsen ved at sende os en mail til mail@casu.dk.

Vi sender herefter bekræftelse og opkrævning, og din plads er sikret, når du har betalt tilmeldingsgebyr.


 

Vort speciale

Vort speciale er en holistisk behandlingsform, som er udviklet af Susanne Løfgren gennem mange år. Kort fortalt arbejder vi på Casu med alle personlighedens 4 legemer:

 

Det fysiske

Det fysiske, som du lærer at nære på 2 weekends om zoneterapi.
Du lærer anatomi/fysiolog/sygdomslære online, svarende til ca. 30 timer, så du har en forståelse for det fysiske legeme.

 

Det æteriske

Det æteriske, som du lærer at nære gennem 2 weekends om kroppens meridianer, Qi og akupressurpunkter. Herudover lærer du om energi-legemerne gennem esoterisk psykologi, healing m.m.

 

Det emotionelle

som du lærer at hjælpe til større balance gennem samtaleterapi, støttet af Bach Blomsterremedier, som er effektive til hverdagsstress og meget mere. Ofte er sindet årsagen til fysiske lidelser, derfor er det vigtigt at lære om denne sammenhæng.

Undervisning i Bach-terapi er Casu’s speciale, da vi tilbyder Bachterapeutuddannelsens 3 trin.

Du får hele Bachuddannelsen (Trin 1, Trin 2 og TRin 3) med i prisen + Susanne Løfgrens bog Introduktion til Bach Blomsterremedier + Dr. Bachs hæfter De 12 Helbredere + Helbred dig selv.

 

Det lavere mentale

Det lavere mentale handler om tankeformer og overbevisninger. Du lærer om sindet gennem timer i psykologi, Bachremedierne, øvelser hvor du arbejder med din egen bevidsthed samt lette meditationsøvelser for at blive bevidst om, hvad der styrer dine handlinger og valg i livet.

Psykologiundervisningen hos Casu er spændende, idet vi har valgt, at du primært læser den basale udviklingspsykologi online.

Vi vil hellere bruge vores meget kompentente lærer til alt det andet spændende, der er at lære, bl.a. Den terapeutiske samtale og Esoterisk Psykologi.

 

Udenfor personligheden

Udenfor personligheden findes de spirituelle legemer, bl.a. Sjælen, som vi også underviser i, så vore kursister kan lære at blive mere bevidst om sig selv som energikanaler.

Man kan bl.a. heale sine klienter gennem føddernes zoner, og derfor er det naturligt for os at lære dig, hvordan man healer og beskytter sig mod energier fra klienten.

Kort sagt: Vi lærer dig at arbejde bevidst og med hele mennesket!

 

Hvordan får du det optimale udbytte af HOLISTISK TERAPEUT-uddannelseN?

Du er søgende, nysgerrig og flittig nok til at lave hjemmeopgaver og følge online forløb. Du er åben for ideen om, at krop og sind hører sammen, og at vi har en højere bevidsthed, som kan guide os til sundhed.

Vi stiller ingen krav om hvilke uddannelser, du evt. har i forvejen. Alle, der opfylder ovenstående, kan tilmelde sig.


 

Læs meget mere om pensum, priser m.m i brochuren.

Prisen er meget rimelig, så alle kan være med, og du får meget for dine penge:

  • Hold 1 // weekendhold INTROPRIS: 27.000/29.000 kr.

  • Hold 2 (hver 2. onsdag fra okt. 2019) koster 29.000/31.000 kr. hvilket stadig er meget billigt for så mange timers kvalificeret undervisning og en masse spændende materiale.


 

Har du spørgsmål?

Kontakt uddannelsesleder og underviser Susanne Løfgren.


 

Det siger de tidligere kursister

Elev på hold 19 i zoneterapi, Annette York:

“Det var mere spændende, end jeg havde kunne forestille mig! Susanne sørger for at gøre det hyggeligt, sjovt og nærværende.

Du vil som kommende elev hos Susanne blive ført igennem stoffet på en struktureret måde, hvor du, hvis du naturligvis også selv yder en indsats, får mulighed for virkelig at få det ind under huden - både teori og praksis.

Så godt tilrettelagt!!

***

Elever på Hold 18 zoneterapi, Merete Bloch og Nina Geisler:

“CASU - mere end en skole for zoneterapi.

Vi har haft den store glæde at følge et kursusforløb i zoneterapi på Susanne Løfgrens skole. Susanne er en fantastisk engageret og dedikeret kvinde med mange års erfaring, og med hende som underviser og coach, er du ikke kun i gang med at lære om zoneterapi, men i særdeleshed også godt i gang med at lære dig selv at kende i et nyt perspektiv.

I uddannelsesforløbet kommer man på en spændende ”rejse” langs meridianbanerne og gennem de mange kroppe, som mennesket består af, samtidig med at man lærer at udføre et fantastisk håndværk.

At være med på et CASU-hold kræver ingen anden forudsætning end nysgerrighed og videbegærlighed og med de parametre som hovedingrediens, så får alle sanser stimuleret og efter forløbet har man et nyt livsfundament.

Vi kan kun sige, at du / I skal se at komme i gang og ønsker dig / jer rigtig god fornøjelse eller rettere god rejse.”

***


 
 
 
Vi arbejder i stilhed med nærvær, blidt og healende for både klient og terapeut.

Vi arbejder i stilhed med nærvær, blidt og healende for både klient og terapeut.